OPRINDELSESLAND:
NORDLIGE RUSLAND & SIBIRIEN
PROTEKTION:
NKU
ANVENDELSE:
Slædehund, ledsagerhund.
KLASSIFIKATION:
FCI gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type), Sektion 1.2 (Nordiske
slædehunde). Uden brugsprøve.
HISTORIE:
Racen har sit navn efter Samojed-stammerne i det nordlige Rusland og Sibirien.
I områdets sydlige egne blev hvide og sort/brun-brogede hunde brugt til
at vogte rensdyr. I de nordlige egne var hundene rent hvide, havde et
mildt temperament og blev brugt som jagt- og slæ- dehunde. Samojedhundene
levede tæt sammen med deres ejere; de sov endda med i teltene og blev
brugt som "varmedunke".
Den britiske
zoolog Ernest Kilburn Scott tilbragte tre måneder hos Samojed-stammerne
i 1889 og a han vendte hjem til England, medbragte han en brun hanhvalp
ved navn "Sabarka". Senere importerede han en cremefarvet tæve
kaldet "Whitey Petchora" fra vestsiden af Ural-bjergene og en
snehvid han "Musti" fra Sibirien. Disse få hunde er - sammen
med dem, der blev bragt hjem af forskningsekspeditionerne - grundlaget
for racen i Vesten. Den første standard blev skrevet i England i 1909.
KLASSIFIKATION:
Middelstor og elegang, en hvid, arktisk spidshund. Dens fremtræden giver
indtryk af styrke, udholdenhed, charme, smidighed, værdighed og selvtillid.
Dens udtryk, det såkaldte "Samojed-smil", dannes ved en kombination
af øjnenes form og placering og de let opadbuede mundvige. Kønspræget
skal være klart markeret.
PROPORTIONER:
Kropslængden er ca. 5% større end skulderhøjden. Brystdybden er en smule
mindre end den halve skulderhøjde. Næseparti og skalle har næsten samme
længde.
TEMPERAMENT:
Venlig, åben, opmærksom og levende. Jagtinstinktet er ubetydeligt. Aldrig
sky eller aggressiv. Racen er meget omgængelig og er ikke egnet som vagthund.
HOVED:
Kraftfuldt og kileformet.
SKALLEPARTI:
Set forfra og i profil kun let konveks. Bredest mellem ørene.
STOP:
Klart defineret, men ikke for fremtrædende. Pandefuren er kun let synlig.
NÆSE:
Veludviklet; foretrækkes sort. På visse tider af året kan den være afbleget
(såkaldt "Vinternæse"), men der skal dog altid være mørkt pigment
ved næserandene.
NÆSEPARTI:
Kragtigt og dybt, omtrent af længde som skallen, gradvis smallere mod
næsen, hverken spinkelt eller groft og kvadratisk. Næseryggen er lige.
LÆBER:
Tæt sluttende, sorte og ret fyldige. Mundvigene er let buede og danner
det karakteristiske "Samojed-smil".
TÆNDER,
BID: Regelmæssigt og komplet saksebid. Tænder og kæber er kraftige. Normalt
tandsæt.
ØJNE:
Mørkebrune af farve, ret dybtliggende, placeret ret langt fra hinanden,
noget skråtstillede og mandelformede. Udtrykket er "smilende",
venligt, vågent og intelligent. Øjenrandene er sorte.
ØRER:
Opretstående, nærmest små, tykke og trekantede med let rundede spidser.
De skal være bevægelige og højt ansatte; på grund af den brede skalle
er de ansat godt langt fra hinanden.
HALS:
Kraftig og middellang, med en stolt holdning.
KROP:
Noget længere end skulderhøjden; dyb og kompakt, men smidig.
MANKE:
Tydelig markeret.
RYG:
Middellang, muskuløs og lige; hos tæver lidt længere end hos hanner.
LÆND:
Kort, men stærk og veldefineret.
KRYDS:
Fyldigt og stærkt, muskuløst og svagt faldende.
BRYST:
Bredt, dybt og langt, når næsten ned til albuerne. Godt hvælvede ribben.
UNDERLINIE:
Moderat optrukken bug.
HALE:
Ret højt ansat. Når hunden er opmærksom eller i bevægelse, bæres halen
fremadbøjet fra roden hen over ryggen eller siden. I ro kan den bæres
hengene og skal da nå haseleddet.
FORPART:
Velstillede og muskuløse forben med kraftig benstamme. Set forfra er de
lige og pa-rallelle.
SKULDRE:
Lange, faste og skråtstillede.
OVERARM:
Skråtstillet; slutter tæt til kroppen. Omtrent af længde som skulderbladet.
ALBUER:
Slutter tæt til kroppen.
HÅNDROD:
Stærk, men smidig.
MELLEMHÅND:
Let skråtstillet.
FORPOTER:
Ovale, med lange, smidige tæer og rettet lige fremefter. Tæerne er hvælvede
og ikke alt for tæt sluttede. Elastiske trædepuder.
BAGPART:
Set bagfra lige og parallelle bagben med meget kraftig muskulatur.
OVERLÅR:
Middellangt, temmelig bredt og muskuløst.
KNÆLED:
Velvinklet.
HASELED:
Ret lavt ansat og velvinklet.
MELLEMFOD:
Kort og stærk, lodret stillet. Parallelle haser.
BAGPOTER:
Som forpoterne. Vildtkløer bør være fjernet.
NB ! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark.
BEVÆGELSE:
Kraftfuld og fri, virker utrættelig, med lange skridt. God rækkevidde
i forparten og godt fraskub fra bagparten.
PELS:
HÅRLAG: Rigelig, tyk, elastisk og tæt polar-pels. Samojedhunden har dobbelt
pels med en kort, blød og tæt underuld og en længere, mere grov og lige
dækpels. Om hals og skuldre danner pelsen - især hos hanner - en krave,
der indrammer hovedet. På hovedet og på forsiden af forbenene er pelsen
kort og glat. Udvendigt på ørene er den kort, udstående og glat. Ørernes
inderside skal være godt behårede. Bag på lårene danner pelsen bukser.
Der skal være et beskyttende hårlag mellem tæerne. Halen er beklædt med
fyldig pels. Hos tæver er pelsen ofte kortere og af en mere blød struktur
end hos hanner. Den korrekte pelskvalitet skal altid have et specielt
glansfuldt skær.
FARVE:
Rent hvid, creme eller hvid med bisquit (grundfarven skal være hvid, med
nogle få, bisquitfarvede aftegninger). Pelsen må aldrig virke lysebrun.
STØRRELSE:
Skulderhøjde: Idealhøjde for hanner 57 cm +/- 3 cm.
Idealhøjde for tæver 53 cm +/- 3 cm.
FEJL:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter, betragtes som en fejl, hvis
betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
* Synlige
bygningsfejl
* Let knoglebygning
* Mangelfuldt kønspræg
* Gule øjne
* Bløde ører
* Tangbid
* Tøndeformet brystkasse
* Hale med dobbelt krølle
* Lavstammet bygning
* Groft hjulbenet eller kohaset
* Bølget eller kort pels overalt; lang, blød eller hængende pels
* Reserveret temperament.
ALVORLIGE FEJL:
* Tydelige upigmenterede områder på øjenrande eller læber.
DISKVALIFICERENDE FEJL:
* Øjne blå eller af uens farve
* Overbid, underbid
* Ørerne ikke opretstående
* Pelsfarven afvigende fra den i standarden tilladte
* Sky eller aggressivt temperament.
BEMÆRK:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
*******
Standarden
udgivet af FCI den 17. november 1997.
Oversættelsen godkendt af DKKs Standard Komité marts 1998.
|